Christadelphianerne

(Brødre og søstre i Kristus)

Introducerer et Bibelbaseret fællesskab

af Rob J Hyndman.

 

 

1. Mønstre fra det 1. århundred

 

Christadelphianerne (The Christadelphians) er en mindre religiøs forsamling, som har forsøgt at gå tilbage til troen og karakteren fra den tidlige kristne kirke på Det Nye Testamentes tid. Navnet "Christadelphian" er blevet brugt i omkring 150 år. Det kommer fra to græske ord og betyder "brødre og søstre i Kristus".

 

    (Mattæus  23:8; Kolosserne 1:2; Hebræerne 2:11)

 

Vi er tilstede i over 120 lande over hele verden og har store grupper af Christadelphianere i Storbritannien, Australien samt New Zealand, Nordamerika, Indien, Asien og Afrika. Ligesom de tidlige kristne mødes vi i hjem, lejede lokaler og i nogle tilfælde i vores egne messer.

 

    (Vers 1:13–14; 2:46–47; 18:7; 19:9; 28:30)

 

Vi er en lægforsamling med mønster efter første århundredes kristendom. Hver menighed kaldes "ecclesia" (Det Nye Græske Testamentes ord for kirke). Vi har ingen lønnet præstestand og intet kirkehiraki. Medlemmerne af hver menighed tiltales "broder" eller "søster", og alle er engagerede i at organisere vores aktiviteter. Alle medlemmer bidrager med deres tid og energi på frivillig basis i tjeneste for Gud. En stærk fælle tro binder vores broderskab sammen.

 

    (Romerne 12:4–8; 1 Korintherne 12:4–27; Galaterne 3:28)

 

Vi accepterer Biblen som vores eneste guide og tror på, at den er inspireret af Guds ord. Medlemskab er åbent for dem, som har en lignende trosoverbevisning, efter de er blevet døbt (helt nedsænket i vand).

 

2. En kort historie

 

Mange troende siden apostlene har bevaret den samme tro som Christadelphianerne.  Der har været utallige uafhængige fællesskaber rundt omkring i verden, som ivrigt har studeret Biblen og accepteret dens enkle lærdom.

 

Christadelphianernes trosretninger og udøvelse kan spores fra Det Nye Testamente til de tidligste kristne i 1. og 2. århundrede i dokumenter såsom Clemens Epistler, Didache og Den apostolske bekendelse.  

 

Med religionsfrihedens komme i Europa under det 16. århundredes Reformation, dukkede de samme former for tro og udøvelse op til overfladen igen i Bibel-orienterede grupper såsom Schweiziske Anabaptister og Polske Socinianere. De tidlige engelske baptister havde en lignende trosoverbevisninger (selvom disse trosoverbevisninger ikke følges af baptister i dag). I det 18. århundrede havde mange af de førende personer i oplysningstiden såsom Isaac Newton og William Whiston disse trosoverbevisninger.

 

Den moderne Christadelphianske bevægelse har sin oprindelse i 1830-erne, en tid med genopblomstring og reformer i Amerika og England.  I Amerika udgav en doktor, John Thomas "Herald of the Kingdom", som igangsatte bibelundervisning om genopstandelse og Guds rige. I Storbritannien tilsluttede journalisten Robert Roberts sig samme sag i "Ambassador of the Coming Age". Thomas og Roberts påstod ikke nogen syn eller personlige åbenbaringer – de forsøgte blot at være ærlige bibelstuderende.

 

Da den amerikanske borgerkrig brød ud i 1861 skulle de kristne grupper, som ikke kæmpede registrere sig ved forbundsregeringen. Sam Coffman og andre brødre i Illinois registrerede sig som "Brødre i Kristus, i et ord Christadelphianere". Navnet blev snart også anvendt af mange ligesindede grupper af troende i Amerika og Storbritannien.  Siden da er der blevet dannet Christadelphianske grupper i mange lande over hele verden.

3. Vores trosoverbevisning

Biblen

 

Vi tror på at Biblen er Guds eneste offentliggjorte besked til menneskeheden, og at den er udgivet for at få menneskene til at tro på Gud og hans Søn.  Biblen er vores eneste autoritet og den bør læses andægtigt og med omhu ved hver mulighed.

 

    (2 Timotheus 3:16–17; 1 Peter 1:10–12; 2 Peter 1:20–21; Akter 17:11; Efeserne 2:20; Romerne 16:26)

 

Gud

Der er kun en evig og udødelig Gud. Jesus Kristus er hans enbårne søn og Helligånden er hans kraft.

 

    (Femte Mosebog 6:4; Lukas 1:35; Vers 1:8; 1 Korintherne 8:6; 1 Timotheus 1:17; 2:5; 6:16)

 

Mennesket

Er dødeligt og en synder over for Gud. Straffen for synd er død - slutningen på alt liv.

 

    (Jeremias 17:9; Markus 7:21–23; Romerne 3:23; James 1:13–15; Romerne 6:23; Prædikerens Bog 9:5,10; salme 115:17; 146:4)

 

Håb

Det eneste håb på liv efter døden er kroppens genopstandelsen og evigt liv i Guds rige på jorden.

 

    (Salmerne 49:12–20; Johannes 11:25–26; Vers 24:15; Romerne 8:22–39; 1 Korintherne 15:12; Åbenbaring 5:10; 20:4)

 

 

 

 

Løfterne

 

Evangeliet er en uadskillelig form for løfter som Gud gav Abraham og David på Det Gamle Testamentes tid.  Løfterne fuldføres i Jesus Kristus.

 

    (Vers 13:32; første Mosebog 13:14–17; 22:15–18; 2 Samuel 7:12,16; Lukas 1:31–33; Galaterne 3:6–9,16,26–29)

 

Jesus

 

Med sin kærlighed sendte Gud sin søn, manden Jesus ud i verden for at redde mennesket fra dets synder.  De som tror på ham vil ikke dø, men få evigt liv.

 

    (Mattæus 1:20–21; 3:17; Lukas 1:35; Johannes 3:16)

 

Kristi ofring

 

Jesus var sysnfri. Han døde for at vise Guds retfærdighed og for at redde dem, der modtager denne ofring ved tro.  Gud fik ham til at genopstå fra de døde, gav ham udødelighed, tildelte ham al autoritet i himmel og på jord og sendte ham som mægler mellem Gud og mennesket. 

 

    (Romerne 3:21–26; Efeserne 1:19–23; 1 Timotheus 2:5–6; Hebræerne 4:14–16)

 

Jesu tilbagevenden

 

Jesus vil vende tilbage til jorden snart. Han vil således løfte mange af de døde, give dem liv og give evigt liv til de troende i Guds rige.

 

    (Daniel 12:2; Mattæus 25:31–34; Lukas 21:20–32; Johannes 5:28–29; Vers 1:11; 2 Timotheus 4:1; Åbenbaring 22:12)

 

Guds rig

 

Guds rige vil ske på jorden. Jesus vil være konge i Jerusalem; hans styre vil være verdensomspændende og hans regering vil bringe evig retfærdighed og fred.

 

    (Salme 72; Esajes 2:2–4; 9:6–7; 11:1–9; 61:1–11; Jeremias 3:17; Daniel 2:44; 7:14,27; Vers 3:21)

 

Vejen til frelselse

 

Vejen til at komme ind i Guds rige er ved tro. Dette indebærer tro på Biblen og lydighed over for dens krav om, at mand og kvinde skal betro deres synder, angre, døbes og følge Jesus trofast.

 

    (Mattæus 16:24–27; Markus 16:16; Johannes 3:3–5; Vers 2:37–38; 4:12; 2 Timotheus 3:15; Hebræerne 11:6)

 

 

4. Nogle betydningsfulde forskelle

 

Vi får ofte stillet spørgsmålet, "Hvordan adskiller I jer fra andre kristne grupper?" Foruden vores anderledes organisation (uden præstestand eller hierarki) er nogle af vores doktriner ret anderledes end de fleste kirkers.

 

Vi afviser doktrinen Treenigheden, som er udarbejdet efter Jesu død og genopstandelse som et resultat af uenigheder inden for kirken (koncilet i Nicæa AD). I biblen lyder det at Jesus var Guds Søn, men intet sted taler den om ham som "før-eksisterende" i himlen som "Gud Sønnen". Treenigheden nedtoner Kristi arbejde ved at begrænse hans kamp imod synd og realiteten om hans død.  For hvis han var Gud kunne han ikke blive fristet og kunne heller ikke dø.

 

    (1 Timotheus 2:5; 6:16; 1 Korintherne 11:3; Hebræerne 5:8; James 1:13)

 

Vi afviser også den udbredte ide om en "udødelig sjæl", der stiger til himmels efter døden. I biblen lyder det, at det eneste håb om evigt liv er genopstandelse, når Jesus vender tilbage og evigt liv med ham i Guds rige.

 

    (Johannes 3:13; Vers 2:34; 1 Thessalonikerne 4:16)

 

Vi tror på at dåb er essentielt efter en person tror og accepterer evangeliet.  At sprøjte vand på babyer er ikke dåb.

 

    (Johannes 3:5, Kolosserne 2:12; 1 Peter 3:21)

 

Vi tror også på, at Biblen bruger ordet "djævel" som et symbol på et syndigt menneske, og derfor afviser vi doktrinen om en overnaturlig frister.

 

    (Esajes 45:7; Markus 8:33; Johannes 6:70; Hebræerne 1:14)

 

 

 

5. Vores levevis

 

Biblen: en guidebog om livet

 

Biblen giver effektiv vejledning til vores liv. En udbredt skik blandt Christadelphianere er at læse Biblen hver dag ifølge en læseplan, som på systematisk vis giver os mulighed for at gennemlæse Det Gamle Testamente en gang om året og Det Nye Testamente to gange om året. Mange læser meget mere intensivt end dette.

 

    (Romerne 15:4; 1 Thessalonikerne 2:13; James 1:22; 2 Timotheus 2:15)

 

Bøn

 

Ifølge Det Nye Testamentes eksempel og Kristi instruktioner beder vi til Gud, vor Fader i himlen, i Jesu navn hans søn. Jesus er vor fortaler i bøn, da han kender vores svagheder Bøn er en vigtig del af vores liv, både individuelt og ved vores møder.

 

    (Johnnes 15:16; 16:26; Romerne 8:26,34; Hebræerne 4:15; 1 Johnnes 2:1)

 

Arbejde

 

Ifølge apostlen Paulus lærdom og eksempel sigter alle Christadelphianere efter at brødføde sig selv og deres familier ved ærligt arbejde.  Visse professioner (f.eks. politiker, militær, politi, straffelov) undgås.

 

    (1 Timotheus 5:8; 2 Thessalonikerne 3:6–12)

 

Familieliv

 

Forholdet mellem ægtemand og hustru er parallelt med forholdet mellem Kristus og hans kirke. Derfor skal ægteskabet behandles med yderste hellighed. Børn opdrages i kendskabet til Gud, at går i Søndagsskole samt i daglig Bibellæsning med deres forældre.  Der tages hånd om de ældre af både familierne og af broderskabet.

 

    (Efeserne 5:22–33, 6:4; 1 Timotheus 5:4)

 

At give

 

Christadelphianere er, både individuelt og i grupper, involveret i velgørenhedsarbejde og i at give.  Vi ejer for eksempel adskillige plejehjem og pleje pensioner for ældre.

 

    (Galaterne 6:10; James 1:27, 2:15–16; Mattæus 6:1–4; Johannes 6:26)

 

Vi kræver ikke tiendebetaling (at give 10% af vores indkomst til kirken), da tiendebetaling i Det Gamle Testamente var til (Tredje Mosebog) præstestaben,–som nu er blevet afskaffet.  Det Nye Testamentes lærdom handler om at være generøs, når man giver, men det angiver ikke et beløb.

 

    (Numre 18:24; Hebræerne 7:1–28; 2 Korintherne 9:7; 1 Timotheus 6:18)

 

Tro og bøn

 

Vi forsøger at sætte vores lid fuldt ud til Gud og opbygge en tro, som er aktiv i bøn og gode handlinger. Samtidigt anerkender vi dog at frelselse sker ved bøn.

 

    (Efeserne 2:8)

 

Med Guds hjælp sigter vi efter at gøre ham tilfreds og adlyde ham hver dag i forsøget på at efterligne Kristus, som trofast adlød sin fader. Vi bestræber os derfor på at være engagerede på arbejdet, loyale i ægteskabet, generøse når vi giver, dedikerede i forkyndelse og lykkelige med vores Gud.

6. Vores broderskab, gudsdyrkelse og vidne

Møder

 

En gang om ugen mødes vi for at dyrke Gud og mindes ofringen af hans Søn Jesus ved at bryde brød og drikke vin. Alle døbte medlemmer kan tage brød og vin.

 

    (1 Korintherne 11:23–26; 12:13; Mattæus 26:26–30)

 

Foruden brød og vin handler disse møder også om bøn, læsning af to til tre kapitler fra Biblen, viser og sange og en "tilskyndelse" (betegnelse for opfordring) baseret på Biblen.  En ny broder taler hver uge.

 

    (Efeserne 5:19; 1 Timotheus 4:13; Hebræerne 3:13)

 

Deltagelse i dette møde er fokus i vores religiøse liv. I de fleste lande afholdes dette møde om søndagen, selvom det kan være en anden dag (f.eks. lørdag i Nepal og fredag i Bangladesh), hvor søndag ikke er en helligdag. Børnene lærer om Biblen i søndagsskoler og hjemme.

 

    (Vers 2:42; 20:7; 1 Korintherne 16:2)

 

De fleste lokale grupper afholder også en eller flere aftener med bibelundervisning i løbet af ugen samt aktiviteter for ungdomsgrupper.

Bibelskoler

 

Christadelphianere har ikke teologiskoler eller kurser, i stedet er der bibelskoler for alle medlemmer.  Hvert år tilbringer mange Christadelphianere en uge eller nogle weekender på bibelskole eller bibelstudie kolonier, som afholdes på faciliteter, der er lejet på skoler eller hos andre kirker.  På disse skoler vil der normalt være to eller tre talere, som vil tale om forskellige emner fra Biblen.

Organisation

 

Hver "ecclesia" er selvstyrende.  Der er ingen national eller international "ledelse" eller "hovedkontor". Men Christadelphianere deler i særdeleshed et broderskab på verdensplan, som er baseret på en fælles tro.  Således er forholdene mellem forsamlingerne mere som en familie end i mange traditionelle kirker.  Dette er en model fra Det Nye Testamente.

 

    (Ephesians 3:15; 4:1–6, 1 Johannes 1:6–7)

 

Den oprindelige kirke i Jerusalem havde tolv ældre, der var ansvarlige for "ordets ministerium" (forkyndelse og undervisning) og syv diakoner, der var ansvarlige for "ministeriet for tabeller" (velfærd).  Ligeledes havde kirken i Ephesus adskillige formænd (bogstavelig talt "biskopper"), hvilket betyder ældre. Vi anvender samme model med en gruppe af brødre i hver ecclesia, som er ansvarlige for administration af ecclesiaen. Vi har ikke lønnede præster.

 

    (Mattæus 23:8–11, Vers 1:23–26, 6:1–6, 20:28)

 

Forkyndelse

 

Hver ecclesia forsøger at forkynde de gode nyheder fra Guds rige og undervise i Jesu Kristi navn i deres lokalområde.

 

    (Vers 8:12, 28:31; 2 Timotheus 4:2)

 

Nogle medlemmer rejser oversøisk for at forkynde og hjælpe de lokale brødre og søstre. De frivillige lønnes ikke.

 

    (Vers 20:33–34; 1 Thessalonikerne 2:9)

 

Christadelphianerne leder adskillige Bibelkurser og Bibelkolonier i mange lande og uddeler gratis Bibellitteratur of -blade. Ligesom Paulus er vores hensigt at "forkynde evangeliet uden pris".

 

    (1 Korintherne 9:18)

 

En invitation

 

Christadelphianerne er et tæt knyttet fællesskab der arbejder i Guds tjeneste på enhver mulig made.

 

På websiden nedenfor kan du få yderligere informationer:

 

http://www.bibelblad.org/

 

eller skriv til:

 

John Benson, CBM, c/o The Christadelphian, 404 Shaftmoor Lane, Hall Green. Birmingham. B28 8SZ.